Generationsskifte i Dansk Præmaturforening

Kære medlemmer og brugere af Dansk Præmaturforening

Vi står som tidligere nævnt midt i et generationsskifte og oven i dette kom tekniske udfordringer med nye systemer og hacking af vores mail, hvor vi mistede al mailkorrespondance i foreningen. Det har krævet en masse oprydningsarbejde og på samme tid har vi set på, hvordan vi bedst muligt sikrer foreningen fremadrettet, for det skal ikke være nogen hemmelighed, at arbejdsbyrden igennem de seneste år har været stærkt stigende, at vi har haft svært ved at følge med.

Efter lange overvejelser valgte vi dog, at en omstrukturering af foreningens arbejde var at foretrække, frem for at vi måtte lukke – vi oplever jo netop travlheden, fordi der er så stort et behov for os.

Lad os allerførst starte med at præsentere den nye bestyrelse, som både rummer medlemmer, som har været med i flere år, men også nye ildsjæle:

Bestyrelse i Dansk Præmaturforening

Julie Ognes (formand)

Line Jensen (næstformand)

Rebecca Schønherr Thomsen (sekretær og rådgiver)

Tine Thingholm (fundraiser og rådgiver)

Nicolai Rexen (kasserer)

 

Dansk Præmaturforening har i hele processen og fortsat haft fokus på sikring af de bedst mulige vilkår for præmaturfamilier ved at gå ind på den politiske scene, ligesom vi afholder aktiviteter med oplysning og redskaber i samarbejde med kommuner, dagtilbud og skoler i hele landet. Vi lader bla. vores stemme blive hørt i debatten omkring nedskæringer af psykologer, hvilket direkte rammer præmaturfamilier, ligesom vi indgår i samarbejder med andre fagpersoner for at sikre præmature bedre vilkår ift. barsel, tidligt hjemmeophold (THO), at familien kan forblive samlet m.m.

En anden af foreningens store opgaver har været Livsbladet. Dette har været et af de helt tunge poster, hvor det at sikre og samle artikler til bladet, at sætte dem op og få dem trykt og leveret har været meget tidskrævende. Vi har derfor set os nødsaget til for en stund at pause Livsbladet. Vi arbejder i stedet på at digitalisere bladet. Livsbladet vil i denne proces komme til at indeholde gamle såvel som nye publikationer og der vil fortsat være fokus på vidensdeling af den nyeste forskning, fagpersoners arbejde og ikke mindst præmaturfamiliernes stemme.

Vi er for en stund også nødt til at lukke vores webshop, mens vi får vores lager flyttet og opdateret, men vi skal nok åbne den op igen, så snart det bliver muligt. De, der allerede har bestilt fra webshoppen, vil få deres varer leveret.

Da Dansk Præmaturforening udelukkende er basereret på frivilligt arbejde, har vi brug for medlemmer for at støtte vores arbejde. Når vi søger fondsmidler for at kunne lave aktiviteter i de forskellige kommuner, har det stor betydning, hvor mange medlemmer vi har i de pågældende kommuner. Vi oplever, at mange tror, at det har været Livsbladet, man betalte for. Livsbladet er vigtigt for os, men vores primære arbejde er at komme ud i landet med viden og redskaber til præmaturfamilier og fagpersoner omkring børnene og at få politikerne i tale, så vi kan skabe bedre vilkår.

Vi mangler medlemmer i hele landet for at støtte op om vores arbejde. Det koster kun 250 kr for et års medlemskab, så overvej gerne, om ikke det kunne give mening for dig at være medlem. Det giver stor mening for os at have dig med.

Du kan melde dig ind i Dansk Præmaturforening ved at udfylde vores indmeldelsesformular

LÆS MERE OM MEDLEMSKABET >

 

Har du forsøgt at melde dig ud af foreningen, så kontakt os >>

Husk at skrive ”Udmeldelse” i emnefeltet. Er der i processen betalt for meget i kontingent, så tilbagebetaler vi selvfølgelig dette.

 

Mange hilsner

Dansk Præmaturforening


Forældre og barn kursus i grundstimulation af sanserne hos for tidligt fødte

Et for tidligt født barn er i mange tilfælde understimuleret, overstimuleret og fejlstimuleret, alene fordi barnet er kommet umodent til verden. Det er dog en tilstand som er mulig, at forbedre eller måske helt fjerne, igennem grundstimulation af sanserne.

På dette kursus får I som forældre, undervisning i den rette sansestimulation med udgangspunkt i jeres barns udvikling.

Underviserne på kurset er motorikvejledere Anne Brodersen og Kirsten Smedegaard.

De har i mange år arbejdet med grundstimulation – og de har gode erfaringer med behandling af for tidligt fødte børn.

​Kurset består af i alt 5 kursusdage.

Max  5 familier pr. hold

Indhold på dagene:

  • Almindelige problemstillinger ved tidlig fødsel f.eks. hyperarousal
  • Ideer til stimulering af jeres barn
  • Mulighed for individuel opfølgning og træning
  • Netværksdannelse med andre i samme situation

​Vi gennemgår og afprøver forskellige måder, at grundstimulere barnets sanser på.

Undervejs fortæller vi lidt om den teoretiske baggrund for vores tiltag.

På vores hold er undervisningen tilrettelagt, så der bliver taget stor hensyn til det enkelte barn og dets forældre.

​Da det er væsentligt for oplevelsen, at der er ro og tid til det enkelte barn, udbyder vi kun hold med plads til maksimalt 5 børn.

Børn kan deltage i alle aldersgrupper, det vigtige er at I som forældre vurderer, at jeres barn er klar til det.

​På første kursusgang får I en pjece om grundstimulation. Ud fra den, og selvfølgelig den viden I får på selve kurset, skal i fortsætte med sansestimuleringen dagligt derhjemme, imellem kursusgangene.

​Efter de første 5 kursusgange, er det muligt at tilmelde sig endnu et kursus, med 5 nye kursusgange. Til den tid, er jeres barn nemlig blevet større og der vil naturligt, melde sig nogle nye behov for grundstimulation, som I kan arbejde videre med på næste kursus.​

Tid og sted:

Dato lørdage d. 9 april, d. 23 april d. 7 maj d. 21 maj og afslutning d. 18 juni alle gange fra kl. 10-11

Vends Motorik og Naturskole

Gl. Assensvej 46

5580 Nørre Aaby​

Pris:

Introduktions pris er 950 kr. for 5 gange

Tilmelding:

mototoriknatur.adm@gmail.com senst 1 april 2022

Læs mere her

 


barselslov 2022

Ændring af barselsloven - Dansk Præmatur Forenings bemærkninger

Ændret barselslov - Dansk Præmatur Forenings bemærkninger

Folketinget behandler nu lovforslag om ændring af barselsloven. Ændringen er bedre kendt som "øremærket barsel," hvor formålet er at skabe mere ligestilling.

Dansk Præmatur Forening vil give Folketingsmedlemmerne mulighed at tage præmatur-brillerne på, når vi taler om ligestilling. I årevis har der været begrænsede muligheder for begge forældre at få forlænget barselsorlov, imens deres for tidligt fødte barn ligger indlagt på neonatal. Ligesom tidligt hjemmeophold ikke har været omfattet af loven, idet loven ikke anerkender den som ligestillet med sygehusindlæggelse.

Derfor sender vi et høringssvar, hvor vores bemærkninger er:

  1.  Begge forældre skal kunne forlænge deres barsel med den tid deres barn er indlagt.
  2. Tidligt hjemmeophold sidestilles med hospitalsindlæggelse

 

Høringssvaret bakkes op af Dansk Pædiatrisk Selskab.

Læs hele høringssvaret her


Livsbladet tema De ældre børn

Det nyeste Livsbladet har artikler om hvordan det går på sigt, selvtillid, arousal og compassion, beretninger fra de unge selv og mere. Læs mere om indholdet eller bestil her!


Sæt kryds i kalenderen!

Generalforsamlingen 2022 afholdes den 18 marts.


Indkaldelse til generalforsamling den 20. marts 2021

Kære medlem,

 

Indkaldelse til generalforsamling

 

Nu er det tid til vores årlige generalforsamling. Selv om det kan være svært med familieforpligtelser, håber vi, at så mange som muligt vil deltage. Hvis du er forhindret i at deltage, men har noget på hjertet, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi glæder os til at se jer.

Tid: Lørdag den 20. marts 2021 kl. 10.00-11.30

Sted: Virtuelt møde. Kontakt formand@praematur.dk for

tilmelding og et link til mødet.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen
  3. Fremlæggelse af bestyrelsens årsberetning og handlingsplan for 2021
  4. Gennemgang og godkendelse af årsregnskab
  5. Gennemgang og godkendelse af budget for indeværende år
  6. Indkomne forslag
  7. Fastsættelse afkontingentBestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes ved til 250 kr. for almindelig medlem og 500 kr. for institutionsmedlem.
  8. Valg i henhold til vedtægterne
    • Valg af formand og tre bestyrelsesmedlemmer for to år. På valg er: – Frederik Langebeck- Mette Nejland Frisk- Susan Rahbek
    • Valg af tre-fem suppleanter for ét år.
  9. Evt.

Efter generalforsamlingen vil der blive afholdt et konstituerende bestyrelsesmøde for den nye bestyrelse. Tilmelding: For mere information og tilmelding, kontakt undertegnede på formand@praematur.dk

 

Med venlig hilsen

Elizabeth Pöckel, formand

formand@praematur.dk

Tlf. 2025 9289


Det nye Livsbladet er udkommet

Det nye Livsbladet er kommet! I dette nummer kan du læse ny forskning, om hvordan det går de præmature på sigt, senfølger hos forældre, råd til forældre omkring sorg og mestring samt håndtering af bekymringer. Der er flere beretninger, fx om at være patient selv med svangerskabsforgiftning når man føder for tidligt, at være voksne for tidligt fødte og støtte på universitet i en COVID-tid. Og meget mere, 88 sider i bogform.

Medlemmer  af foreningen får bladet tilsendt. Det er også muligt at bestille bladet her: https://bit.ly/3qMiplD


Indkaldelse til generalforsamling - ny dato er den 13.06.20

Indkaldelse til generalforsamling

OPDATERING:

Grundet Covid-19 restriktionerne er vi nødt til igen at udskyde Dansk Præmatur Foreningens generalforsamling til lørdag den 13. juni kl. 10-14. For spørgsmål og tilmelding se herunder.

 

Kære medlem,

Nu er det tid til vores årlige generalforsamling. Selv om det kan være svært med familieforpligtelser, håber vi, at så mange som muligt vil deltage. Hvis du er forhindret i at deltage, men har noget på hjertet, er du meget velkommen til at skrive eller ringe til os. Vi glæder os til at se jer.

Tid: Lørdag den 2. maj 2020 kl. 10.00

Sted:  Borgernes Hus
Østre Stationsvej 15,
5000 Odense C

Der er parkering ved stedet og foreningen vil refundere
P-billetten.

Dagsorden

  1. Valg af dirigent og referent
  2. Godkendelse af forretningsorden for generalforsamlingen
  3. Fremlæggelse af bestyrelsens årsberetning for 2019 og handlingsplan for 2020
  4. Gennemgang og godkendelse af årsregnskab
  5. Gennemgang og godkendelse af budget for indeværende år
  6. Indkomne forslag
  7. Fastsættelse af kontingent

Bestyrelsen foreslår, at kontingentet fastholdes ved til 250 kr. for almindelig medlem og 500 kr. for institutionsmedlem.

  1. Valg i henhold til vedtægterne
    • Valg af formand og tre bestyrelsesmedlemmer for to år. På valg er:
      • Elizabeth Pöckel (modtager genvalg)
      • Jette Lambertsen (modtager genvalg)
      • Winnie Motzfeldt Thomsen (modtager genvalg)
      • Heino Rye Rahbek Nielsen (modtager genvalg)
    • Valg af tre-syv suppleanter for ét år.
  1. Evt.

Efter generalforsamlingen vil der blive afholdt et konstituerende bestyrelsesmøde for den nye bestyrelse.

Tilmelding: For mere information og tilmelding, kontakt Heino Rye Rahbek Nielsen på lokalgruppe.fyn@praematur.dk

Med venlig hilsen

pastedGraphic.png

Elizabeth Pöckel, formand formand@praematur.dk, Tlf. 2025 9289


Min søn kom alt for sent og blev født for tidligt

Efter fire års forsøg på at blive forældre fik vi Jonatan. Han blev født 10 uger for tidligt. Forventningens glæde blev til bange anelser. Lykke blev til angst. Her følger beretningen om et lille liv, der blev til på trods. Og om, hvad en læge ville tillade at kalde et mirakel.

Læs artiklen fra Kristelig Dagblad her