Velkommen til Dansk Præmatur Forening
Dansk Præmatur Forening er drevet af 100% frivillige kræfter. Vores hjertesag er at informere, vejlede og udbrede viden om for tidligt fødte børn.
World Prematurity Day
17. november 2022
Over hele verden fødes hvert 10. barn for tidligt. I Danmark er det ca. 7% af en årgang, dvs. 4000 børn pr. år. World Prematurity Day fejres over hele verden med kampagner og aktiviteter, der sætter fokus på vores små, sarte børn. #worldprematurityday #preemie #praematur


Gaver til familier med indlagte børn
Det er ingen hemmelighed at pandemien har påvirket os alle. Familierne med indlagte børn har også lidet under isolationen. I år har vi valgt at markere dagen med en lille gave for søskende til de små præmature.
Landets neonatalafdelinger har modtaget et eksempar af bogen Otto & Maskinerne af Anna Karlsson samt en kasse af malebøger, som søskende kan tage med hjem. Bøgerne forklarer hvad der sker på afdelingen, så alle kan være med.
Nye online foredrag!
Den 17. november offentliggør vi flere online foredrag, som du kan se ved lejlighed. Disse links bliver først aktive den 17. november:
Frederik Langebæk, voksen præmatur
Født for tidligt uden at det kan ses
Link til webinar with Frederik
Louise Skriver Jønsson, psykolog
Reaktioner hos forældre, der har fået et præmaturt barn
Link til webinar with Louise
Josephine Funck Bilsteen, neonatallæge og forsker PhD
For tidligt fødte børn og læring
Link til webinar with Josephine


Sig tak til din neo!
På Facebooksiden Tak til Neo skriver familier hilsner til personalet på de danske neonatalafdelinger, der har betydet meget for dem ved børnenes indlæggelse. Kig forbi og se hvordan de små er vokset til at blive hele mennesker. Det er noget afdelingerne ser frem til hvert år. Hvis du gerne vil sige tak til den neo, der passede på jer i den første tid, kan du blive medlem. Gå ind og se de andre hilsner – der er rigtig mange solstrålehistorier her….
Følg Skejbys rapportage fra deres neonatalafdeling på deres Facebookside her…

Informationskampagner
Foreningen støtter familier med for tidligt fødte børn og de fagpersoner, der har med dem at gøre. Kommuner over hele landet bevilliger midler via §18, så vi kan øge kendskab til de for tidligt fødte børns behov hos personale i daginstitutioner og skole. De 12 kommuner, der gav støtte i 2021 modtager informationspakker og har også mulighed for at ringe til vores rådgivningslinjen efterfølgende for yderligere information.
Stor tak til GE Healthcare
GE Healthcare laver bl.a. de livsvigtige kuvøser, som vores børn har ligget i. De har gjort en stor indsats for at gøre opmærksom på World Prematurity Day med at lave en kampagne i samarbejde med de nordiske præmatur organisationer og har produceret materiale og en super info film. See mere på deres website her…


Bedre fødsler for præmature børn og deres familier
Den 3. juni i år sikrede Folketinget at familier i Danmark fremover bliver sikret grundlæggende rettigheder før, under og efter fødsel. Vi vil gerne bidrage til realiseringen af beslutningen, da vi kan se, at de præmature familier i store træk bliver inkluderet, men at deres stemme mangler i de konkrete tiltag, vi har set indtil videre. Derfor har vi lavet en kvalificering af Borgerforslag om Bedre Fødsler. Læs foreningens borgerforslag her…
Pressefoto: Christoffer Regild
Hvordan har du bearbejdet din oplevelse?
Der er mange måder, at udtrykke vores følelser på, når vi bearbejder traumaer i vores liv. Nogle skriver blogs, får personlige tatoveringer, maler og tegner, laver et website, laver frivilligt arbejde, ændrer deres livsstil mm… Oplev et personligt indlæg fra musikeren Amy Thatcher, der fødte sine tvillinger 11 uger for tidligt. Hun har lavet musikken,
“…to share my experience of being a mother to premature twins, in the best way I know how – with notes, not words. Words cannot fully describe all of my feelings, then or now.”


Velgørenhedsprojekt for Dansk Præmatur Forening
I sensommeren 2021 begyndte den danske smykkedesigner Anne Brauner at skabe et smykke, som kunne bringe opmærksomhed omkring for tidligt fødte børn og bidrage med økonomisk støtte til vores arbejde. Smykket forventes at komme i handel i starten af 2022, hvis situationen med produktion og transport pga. Corona tillader det. For hvert smykke, der bliver solgt, doneres 100 kr. til det gode formål, nemlig hjertesagen: at informere, vejlede og udbrede viden om for tidligt fødte børn.
Anne er selv mor til Sofia, som er født i uge 26+0 i 2012 og derfor ligger dette projekt hendes hjerte nært. I foråret 2021 indsamlede hun 42.000 til Lykkeligaen i et lignende velgørenhedsprojekt.
Ændret barselslov – Dansk Præmatur Forenings bemærkninger
Folketinget behandler nu lovforslag om ændring af barselsloven. Ændringen er bedre kendt som “øremærket barsel,” hvor formålet er at skabe mere ligestilling.
Dansk Præmatur Forening vil give Folketingsmedlemmerne mulighed at tage præmatur-brillerne på, når vi taler om ligestilling.

Bliv medlem
Vi er en forening, som er drevet af frivillige kræfter, så hver eneste krone tæller. Vi har brug for din støtte, for at kunne fortsætte med at informere og udbrede vores viden om for tidligt fødte børn.
Giv en donation
Vi er en forening, som er drevet af frivillige kræfter, så hver eneste krone tæller. Vi har brug for din støtte, for at kunne fortsætte med at informere og udbrede vores viden om for tidligt fødte børn.
Seneste nyheder

"Okay, lad mig lige forklare hvorfor jeg skriver dette her.Jeg er en mand. Jeg har læst mange af beretningerne på praematur.dk, og de er næsten alle skrevet af mødre. Det er nok ikke så mærkeligt. Men der er nogle basale forskelle på mænd og kvinder, og måske også på den måde vi oplever graviditet, børn og familieliv på, og helt sikkert også på hvordan vi oplever præmature fødsler på. Jeg har ikke behov for at få bearbejdet nogle indestængte følelser, jeg skriver bare for at prøve at fortælle hvordan jeg oplevede situationen."
Historien om tvillinger født 27+0, der er i dag aldersvarende på alle områder og er børn ligesom alle andre.