Arrangementer

Dansk Præmaturforening

Vores arrangementer

Her kan du se vores kommende arrangementer

Opdag Aktiviteter fra Dansk Præmaturforening på Tværs af Danmark

Velkommen til vores verden af støtte og viden til præmature familier og børn. Udforsk vores liste med kommende arrangementer og vær med til at forme en stærkere støttebase. Vi er også klar til at komme ud til dig. Hvis du ønsker, at vi arrangerer et møde eller et arrangement i jeres lokalområde, er vi blot et klik væk.

At få et barn født for tidligt stopper ikke, når I forlader neonatalafdelingen. For mange begynder der først en ny virkelighed, hvor bekymringer, usikkerhed og spørgsmål fylder hverdagen.

Hvordan støtter jeg mit barn bedst?
Er det normalt, at mit barn reagerer sådan?
Hvor kan jeg møde andre, der virkelig forstår vores situation?

Derfor inviterer Dansk Præmatur Forening til en gratis forældreworkshop i Mariagerfjord.

📅 29. oktober
🕖 Kl. 19.00–21.00
📍 Frivilligcenter Mariagerfjord

Aftenen byder på faglig viden om præmaturitet og senfølger, konkrete redskaber til hverdagen og – ikke mindst – mulighed for at møde andre familier, som deler mange af de samme erfaringer.

Workshoppen er mulig takket være et samarbejde mellem Dansk Præmatur Forening og Mariagerfjord Kommune, som har valgt at støtte arrangementet. Vi er meget taknemmelige for opbakningen, der gør det muligt at tilbyde denne aften gratis til familier med præmature børn.

💜 Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.
📩Info@praematur.dk

Del meget gerne opslaget, så flere familier får mulighed for at være med. Sammen kan vi skabe større viden om præmaturitet – og sikre, at ingen familier står alene.

Vi opretter nu en forældregruppe i Horsens. Her kan du mødes med andre ligesindede få sparring og få gavn af andres med at have været igennem et forløb med et præmaturt barn. 

Sted: Sund By Åboulevarden 52, 8700 Horsens. 

Hvornår: 23 marts – 20 april – 18 maj – 15 juni – 31 august – 28 september kl. 19-21 alle dage. 

For hvem: Forældre til for tidligt fødte børn i alderen 3-9 år – meget gerne begge forældre. 

Indhold: Viden, støtte netværk og erfaringsudveksling. Nye temaer hver gang. 

Tilmelding/info: Begrænsede antal pladser. Send mail til info@praematur.dk

Vi glæder os til at se dig hos vores nye forældregruppe i Horsens.

Mange hilsner

Dansk Præmaturforening