Bedsteforældre

Gode råd omkring hvordan bedsteforældre bedst støtter familien.

At være bedsteforældre til et præmaturt barn

Fra forældrenes synsvinkel - tiden på neonatalafdelingen

At blive forældre til et barn langt før tid vil ofte være en chokerende oplevelse og medføre, at forældrene befinder sig nærmest i en krise. Mange beskriver oplevelsen som at være med i en ond drøm eller at være tilskuer til en dårlig film.

I tiden på neonatalafdelingen (afdelingen for for tidligt fødte og syge nyfødte) kan forældrene ikke bare arbejde sig igennem et kriseforløb, som man normalt gør, efter en alvorlig hændelse er indtrådt. Hverdagen med et for tidligt født barn er fyldt med ængstelse og bekymringer, nye oplevelser dukker op undervejs i indlæggelsesforløbet, og det betyder, at forældrene er udsat for vedvarende psykisk belastning i en skrøbelig tid.

Hvordan kan man støtte forældrene, når børnene er på sygehuset?

Det vigtigste er at møde dem hvor de er. Indlæggelsesperioden opleves af mange som en tid i en ”glasklokke”, hvor man ikke er en del af verden udenfor. Så er der brug for familie og venner som bindeled til omverdenen; til at passe familiens øvrige børn, til praktiske opgaver og til at tage kontakt med andre pårørende. Fx kan man som nær pårørende tilbyde at påtage sig rollen som fast formidler til familie og venner – det vil lette de fleste præmaturforældre meget. 

Lad forældrene få lov til at snakke, skælde ud, græde, være urimelige osv. Kort sagt: At lade forældrene læsse af og prøve at lytte til dem. Og være opmærksom på, at forældrene muligvis reagerer forskelligt på situationen. 

 

Stort behov for ro på sygehuset

Den første tid på hospitalet er for forældrene meget stressende. Situationen er kaotisk, og der er mange ting at forholde sig til: Vil barnet overleve? Hvor stor er risikoen for handicap? Hvordan trives barnet? Hvilken behandling udsættes barnet for? Hvordan virker det forskellige apparatur? Hvilke rutiner er der på afdelingen? osv. 

For nogle forældre kan det være svært at overskue at få besøg. De har ganske enkelt ikke overskud til at være sociale. Det vigtigste for dem lige nu er deres eget barn og den ro, det har brug for. Der er sjældent tale om en personlig afvisning, hvis forældrene ikke ønsker besøg på hospitalet. Det er vigtigt at lytte til forældrene og respektere deres ønsker og beslutninger angående besøg. 

 

Når familien er kommet hjem 

I den første tid har mange stadig behov for tid og ro til at finde en rytme med barnet. Et for tidligt født barn vil f.eks. ofte have spiseproblemer og et ustabilt søvnmønster. Forældrene kan længe efter reagere på deres ophold på neonatalafdelingen. Det er almindeligt, at følelserne kommer op til overfladen, når familien er hjemme, og barnet ikke længere er i en akut situation. 

Mange forældre har været udsat for stærke oplevelser, som det kan være svært at få bearbejdet. Som pårørende kan det være svært at afgøre, hvornår forældrene har behov for en snak, hvor nogen lytter til deres bekymringer og tager dem alvorligt, eller hvornår de har behov for fred og ro. 

Man kan ikke forvente, at forældrene er de fuldendte værter, selv om de ofte vil være opsatte på at klare alting selv. De kan have svært ved at bede om hjælp, selv om det er indlysende, at de har brug for den! Praktisk hjælp vil der altid være brug for: en gang aftensmad til fryseren, tøjvask, opvask, rengøring, indkøb el.lign. 

For tidligt fødte børn har et svækket immunforsvar de første par år, og derfor gælder forsigtighed med smitterisiko længe efter udskrivelsen. Fugt, røg og støv er også meget belastende for børnenes umodne lunger og svækkede immunforsvar. 

 

Hvordan er for tidligt fødte børn anderledes?

Når et barn fødes for tidligt, er dets hjerne, centralnervesystem og indre organer umodne, og der er større risikoer for f.eks. hjerneforstyrrelser, vejrtrækningsproblemer, mave-tarmproblemer, infektioner m.m.

For tidligt fødte børn er som regel anderledes end fuldbårne på mange områder, selv om der kan være situationer, hvor man føler sig fristet til at sige ”Det gør børn født til tiden også”. Fuldbårne børn kan gøre nogle af de samme ting, som for tidligt fødte, men der er næsten altid en gradsforskel, både i styrke, intensitet og varighed. Fx vil et fuldbårent barn ikke græde længe ad gangen (hvis der ikke er tale om kolik), mens et for tidligt født barn under gråd kan være utrøsteligt og umuligt at komme i kontakt med og nå ind til. De for tidligt fødte børn er altså ikke ”små og skal bare tage lidt på, hvorefter alt vil være helt normalt og i orden”.

Efterhånden som barnet vokser op, vil det af udseende ligne de fleste andre børn, men erfaringerne viser, at en stor del for tidligt fødte er sent motorisk udviklede og/eller psykisk skrøbelige i forhold til deres jævnaldrende. Børnene kan have svært ved at begå sig. De kan være hypersensitive, have svært ved at samle og bearbejde alle sanseindtryk til en meningsfuld helhed og have behov for særlig støtte og opmærksomhed, både i hjemmet og i daginstitution og skole.

 

Børnene og forældrene har brug for jeres forståelse og støtte – både i starten og igennem børnenes opvækst.

Forældrene har brug for at blive taget alvorligt, og at nogen spørger ind til det, de siger. Det hjælper forældrene at få lov at snakke, og det hjælper måske også dig til at opnå en større forståelse for forældrene og deres sorg, fortvivlelse, bekymring, angst, vrede osv. 

Den vigtigste faktor for barnets trivsel er forældrenes tilstand; har forældrene tro og håb, og føler de sig støttet og forstået, vil de have det nødvendige overskud til at støtte barnet. Også på længere sigt har forældrene brug for at blive lyttet til og blive forstået. Forældre til et for tidligt født barn gør sig ofte flere bekymringer end andre forældre. Det handler som regel om barnets udvikling og mulige senfølger. Ofte er der også tale om en generel bekymring for, hvordan barnet vil klare sig i f.eks. daginstitution, skole m.m. Disse bekymringer er reelle og velbegrundede og ikke et udtryk for overpylrethed. 

En særlig situation gør sig gældende, hvis der er tale om tvillinger eller flerlinger. Børnene reagerer måske vidt forskelligt; den ene trives, den anden ikke, den ene kan have senfølger, den anden ikke osv. Dette kan være temmelig forvirrende og opslidende for forældrene, som dermed kan have specielt behov for at kunne læsse af, både fysisk og psykisk. 

Vi vil alle gerne sikre at børnene får de bedste betingelser for en god opvækst og dermed et godt liv.