Født uge 28-32

Når et barn er født meget for tidligt

Født i uge 28-32

Hvert år bliver ca. 350 børn født meget for tidligt. Disse børn er indlagt 1-2 måneder og en del kræver intensiv pleje.

Nogle neonatalafdelinger i hver region er kvalificeret til at behandle børn født så tidligt.

Hvilke udfordringer har børn født i uge 28-32:

Vejrtrækning:

På grund af den for tidlige fødsel er barnets lunger ikke altid modne nok til selv at klare vejrtrækningsarbejdet. Barnet kan derfor have brug for hjælp til vejrtrækningen. Via en lille plastikdims i barnets næse, blæses der luft evt. blandet med ekstra ilt. Det hedder Cpap (Continuous Positive Airway Pressure) og kan hjælpe barnet med at holde lungerne udfoldede, så barnet ikke skal bruge så mange kræfter på at trække vejret.  Cpap-behandlingen kan vare fra dage til uger, alt efter hvor modne barnets lunger er.


Curosurf=Surfactant:

Nogle børn vil også have behov for at få et lungemodnende stof, Curosurf. Dette gives via et lille plastikrør, direkte ned i barnets lunger. Barnet er bedøvet, mens lægen giver stoffet. Når lægen har givet Curosurf, kan plastikrøret som regel fjernes igen, og barnet kan igen klare sig med Cpap. Nogle børn har kortvarigt brug for behandling med respirator, som hjælper barnet med at trække vejret. Når barnet får denne behandling (Cpap, Curosurf, evt. respirator) vil lungerne gradvist blive normale. I nogle tilfælde bliver lungefunktionen først bedre for så at blive dårligere igen. Det problem kaldes BPD (Bronko Pulmonal Dysplasi). Behandlingen kan vare fra uger til måneder, det kommer an på, hvor stive barnets lunger er. Barnets lunger bliver gradvist normale igen med alderen.

 

Hjernen:

Børn der fødes før uge 30 har en lille risiko for at udvikle hjerneblødning. Derfor får disse børn rutinemæssigt scannet hjernen flere gange under indlæggelsen. Risikoen for hjerneblødning er størst de første 3-4 dage efter fødslen. 

En hjerneblødning hos et for tidligt født barn giver ikke nødvendigvis samme handicap som en hjerneblødning hos voksne. De små hjerneblødninger giver ingen eller mindre varige problemer (f.eks. lettere forsinket fysisk og psykisk udvikling). De større hjerneblødninger kan medføre, at barnet udvikler spasticitet og evt. kognitive handicapper, når det bliver større eller i værste fald ikke kan overleve.

 

Mad:

Et barn, der er født op til 8 uger for tidligt, er ikke i stand til selv at spise. Derfor får det lagt en plastikslange (sonde) via næsen ned i mavesækken. Gennem sonden får det sin mors udmalkede mælk. Indtil moderen kan dække barnets døgnbehov, får barnet bankmælk. D.v.s. mælk fra mødre, der har overskud og som sælger det til en mælkecentral. Barnet vil efterhånden kunne begynde at die ved mors bryst og man ved, at for tidligt fødte børn har lige så gode muligheder, som børn født til tiden, for at blive ammet fuldt ud af deres mor. Vejen til fuld amning starter med at barnet ligger hud-mod-hud hos sin mor. I starten, mens vejrtrækningen er meget ustabil, ligger barnet oprejst mellem mors bryster. Når vejrtrækningen er mere stabil, kan barnet ligge, så det kan slikke lidt mælk i sig og senere, vil barnet tage mere og mere hos sin mor og få mindre og mindre gennem sonden. Størstedelen af de for tidligt fødte dier fuldt ud hos deres mor omkring terminstidspunktet.

Rigshospitalets videncenter for amning af børn med specielle behov har et rigtig godt website der fortæller om “Mælkevejen” – en beskrivelse af det præmature barns vej til amning. Den kan ses ved at klikke her https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/julianemarie/videnscenter-for-amning-af-boern/viden/Sider/maelkevejen.aspx

 

Maven:

Hos nogle få børn i denne aldersgruppe, er tarmsystemet ikke færdigudviklet. Her er det vigtigt at være forsigtig, når der gives mad, da barnet kan udvikle NEC (Nekrotiserende Entero Colit) som er en betændelsestilstand i tarmene. Behandlingen er faste, antibiotika og evt. operation.

 

Gulsot:

De fleste børn, der er født for tidligt, vil udvikle gulsot. Gulsot er en ufarlig tilstand, men skal behandles, da barnet ellers kan blive slapt og sløvt. Gulsot behandles med lys (fototerapi), som er helt ufarligt. Lysbehandlingen har den bivirkning, at barnet taber væske gennem huden. Derfor får barnet ekstra væske under behandlingen, enten i form af mere mad eller i form af væske i et drop. Under behandlingen får barnet en tætsluttende stofbrille på, som beskytter øjnene mod lyset. Ofte skal barnet i fototerapi af flere omgange og ofte er det et par dage af gangen.