Når et for tidligt født barn begynder i dagpleje/daginstitution, vil det ofte ikke være alderssvarende på alle områder i forhold til fysisk og psykisk udvikling. Der kan være konstateret senfølger, inden barnet starter i dagpleje eller daginstitution, men i visse tilfælde viser de sig først senere.

Et for tidligt født barn med senfølger kan have vanskeligheder med nye omgivelser, nye indtryk, nye mennesker o.s.v. Barnet kan blive utrygt, miste overblikket, blive forvirret og bange i en given situation. Det kan komme til udtryk ved, at barnet græder, reagerer voldsomt eller trækker sig ind i sig selv. Det har her stort behov for voksenkontakt (primærpersoner). 

De bagvedliggende årsager kan være henholdsvis sanseintegrationsvanskeligheder og/eller en grundlæggende angst og utryghed. 

Dette er én af årsagerne til, at mange sundhedsplejersker og børnelæger i dag anbefaler, at for tidligt fødte børn passes i enten dagpleje, hvor barnet kan ”tælle for to” eller i en mindre dag­ institution med små og overskuelige forhold. 

Sanseintegrationsproblemer 

En typisk senfølge for de for tidligt fødte børn er sanseinte­grationsvanskeligheder, som gør det svært for barnet at be­arbejde information og at skille væsentligt fra uvæsentligt. Derfor kan det være overordentlig vanskeligt for barnet at være omgivet af mange mennesker og megen uro. Barnet kan nemt stresses, hvilket bl.a. kan vise sig ved motorisk uro, faren omkring uden mål og mening (hyperaktivitet), aggression, gråd eller indesluttethed og tilbageholdenhed. 

Barnet har svært ved at: 

• fastholde opmærksomheden og koncentrationen i længere tid ad gangen, f.eks. ved leg, spisning, påklædning, højtlæsning og samtale 
• overskue leg og aktiviteter med andre børn 
• holde den røde tråd i legen 
• ikke at blive afledt og forstyrret af flere samtidige indtryk 
• ikke at reagere, hvis dagsprogrammet afviger fra det normale
  Det er meget almindeligt, at barnet ikke reagerer på sansemæssig overstimulering i løbet af dagen, men først når det kommer hjem i trygge rammer. Her kan barnet blive aggressivt, det kan have svært ved at falde til ro, eller det kan græde. Nogle gange kan reaktionen også komme om natten. 

Angst og utryghed 

For tidligt fødte børn er ofte meget sarte, hvilket typisk vises ved angst og utryghed. Angsten for det nye og ukendte kan betyde, at barnet ved nye fællesaktiviteter bare ønsker at være tilskuer eller at være i periferien, indtil det er parat til at være med. En del børn lider af søvnforstyrrelser. Det er ikke ualmindeligt, at et for tidligt født barn er bange for at falde i søvn. En grundlæggende utryghed kan betyde, at det knytter sig meget tæt til få personer, som det har svært ved at give slip på, og at det ikke så nemt kan føle tryghed sammen med andre.

Barnet har brug for, at: 

• ture til nye og ukendte steder minimeres eller helt undgås 
• gæstedagpleje minimeres eller helt undgås 
• legestue minimeres eller helt undgås 

Forældre kan søge kompensation for tabt arbejdsfortjeneste ved dagplejers sygdom og ferie samt ved særaftaler om f.eks. at holde barnet hjemme fra legestue og udflugter. Dog fratrækkes de ret til sygedagpenge og dagpenge ved at indgå i denne ordning. 

Tidlig indsats

Nogle af problemerne kan umiddelbart afhjælpes, mens andre kan følge barnet i nogle år. De for tidligt fødte børn, der har angst og utryghed, vil ofte have behov for særlig støtte, evt. i form af ekstra normering hos dagplejen, på barnets stue eller at en støttepædagog tilknyttes barnet. Nogle børn vil have brug for særlig opmærksomhed både i indkøringsfasen, i hele institutionsperioden og op igennem skoletiden.

Under alle omstændigheder er det vigtigt med en så tidlig ind­sats som muligt – fundamentet for et godt socialt liv for de for tidligt fødte lægges i dagplejen og/eller daginstitutionen. Der findes forskellige værktøjer til klarlægning og afhjælpning af van­skelighederne, f.eks. TRAS (Tidlig Registrering Af Sprogudvikling), Marte Meo, PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning), Syn og Indlæring, udredning på børnepsykiatrisk afdeling og mange andre. 

På denne hjemmeside kan du søge råd og vejledning i forhold til, hvilke tiltag du kan være med til at iværksætte ud fra de problemstillinger, du står med. Der findes en del foredrag og kurser, som man som fag­person kan deltage i. Bl.a. afholder Dansk Præmatur Forening foredrag rundt om i landet. Spørg også gerne din kommune, hvilke muligheder du har for at hjælpe det for tidligt fødte barn, du har ansvaret for. 

Samarbejde med forældrene 

Når et for tidligt født barn er indlagt på neonatal, indgår for­ældrene i et tæt samarbejde med et team af fagfolk. De er fra hospitalstiden vant til åben og direkte kommunikation, og de har som regel søgt megen information om for tidligt fødte. For­ældrene er fra barnets første færd vant til at tolke dets svage sig­naler, og de har en god fornemmelse for dets behov. 

Forældre til et for tidligt født barn har været meget igennem og er ofte mere ”hudløse” end andre forældre. De er givetvis mere opmærksomme end normalt mht. barnets udvikling, både fysisk, psykisk og socialt. Det er derfor meget vigtigt, at forældrene mø­der forståelse hos dagplejen/daginstitutionen og at deres bekym­ring for barnets udvikling og trivsel tages alvorligt. 

Ikke alle oplyser om for tidlig fødsel 

Der er også præmaturforældre, der ikke ønsker at oplyse og tale om den for tidlige fødsel, typisk fordi de mener, at barnet skal have lov at starte i dagpleje eller daginstitution uden på forhånd at være stemplet som potentielt dårligt fungerende på et eller flere områder. Men manglende informationer kan gøre det van­skeligt for det pædagogiske personale at møde og forstå barnet, og dermed bliver det også svært at tilbyde barnet den pædago­giske støtte, som lige præcis dét barn har brug for. 

Derfor kan det nogle gange være nødvendigt at tale med for­ældrene om disse forhold, så pædagoger/dagplejere og forældre kan mødes i fælles forståelse af barnets behov og arbejde mod fælles mål. Det er under alle omstændigheder vigtigt med åben­hed og dialog omkring barnet. 

Det kan være en god idé, at der er en daglig kontakt mellem bar­nets primærpersoner og forældrene, enten ved en kort samtale ved afhentning af barnet eller ved at notere diverse observationer i en lille kontaktbog. 

Forældrene er i mange tilfælde specielt opmærksomme på mad og søvn, idet det fra dag ét har handlet om, at barnet tog på i vægt, og at det udviklede en fast søvnrytme. Ligeledes kan det være en god idé, hvis primærpersonerne noterer sig barnets adfærd i forskellige situationer, og f.eks. en gang om måneden drøfter barnets udvikling med forældrene. 

Man kan i hverdagen gøre meget for at gøre livet bedre for et for tidligt født barn med særlige behov. Barnets særlige behov skyldes ofte senfølger og ubalancer, som det er muligt at komme til livs. En tidlig indsats kan gøre meget for at sikre en god trivsel og en god opvækst. 

Som dagplejer/pædagog kan man give barnet en god dag ved, at: 

• Det så vidt muligt er den samme, der modtager barnet hver morgen, og at der i øvrigt sker det samme hver morgen. 
• Spørge forældrene, hvordan barnet har sovet, spist, reageret, om det har haft afføring mv. 
• Der hele dagen igennem er god tid til barnet. 
• Der er en fast rytme i dagligdagen, så barnet hele tiden ved, hvad der skal ske. 
• Der veksles mellem fordybelse og fri leg. 
• Undgå at presse barnet til noget, det ikke er parat til, f.eks. for tidlig toilettræning eller deltagelse i en leg. 
• Tolke barnets signaler, hvad enten det udtrykker sig verbalt eller via kropssprog. 
• Barnet har en fast plads ved bordet og i garderoben – gerne med et billede af sig selv. 
• Der ikke bliver råbt ad barnet, hverken hjemme eller i dagplejen/institutionen. 
• Barnet ikke er omgivet af for mange børn og voksne, og at det har rolige omgivelser. 
• Udflugter, gæstepleje og legestue begrænses mest muligt eller helt undgås.
• Barnet forberedes grundigt på nye ting, inden de sker. 
• Barnet ved, hvornår det bliver hentet og af hvem.